Bare man er god til et eller andet - Folkeskolen.dk
1. jul. 1999 | kl. 00:00 - Folkeskolen nr. 26 1999 0 90
Bare man er god til et eller andet
Folkeskolen gav Alex Nyborg Madsen troen p, at man godt kan blive til noget uden en studentereksamen
Jeg husker min skoletid som rar', siger Alex Nyborg Madsen. Og rar er et ngleord, nr man taler med ham. Bde fordi manden selv, med sine smilende bl jne og behagelige stemme, er indbegrebet af rar, og fordi hele hans holdning til livet brer prg af ordet: Det skal vre rart. Ellers siger han stop.
Alex Nyborg blev uddannet som reservedelsekspedient p et autovrksted i Frederiksvrk. Men han opgav reservedelene til fordel for en karriere som sanger, rock-journalist, sex-guru og senest som quiz-vrt p DR TV.
Han sidder i et hjrne af skolegrden p Kregme Skole i Frederiksvrk, hvor han gik fra 1969 til 1977 - fra 3. klasse til 3. real. Det var hr i hjrnet, at han og kammeraterne, alle med langt hr og Wrangler-cowboybukser, rg de frste cigaretter.
Alex Nyborg var ikke nogen flittig dreng.
'Men jeg var en flink fyr. Vi var nogle stykker i klassen, som rottede os sammen mod ballademagerne. Blandt andet da vi fik Inge-Lise som klasselrer i 5. klasse. Hun var helt ny, og der var nogle stykker, som var helt urimelige over for hende. S gik vi ind og lagde pres p dem, for det mtte jo stoppe. Men jeg var ikke duks p nogen mde', forsikrer han.
'Jeg var heller ikke en af dem, der drillede. Tvrtimod. Jeg ved godt, at det lyder fuldstndig dukseagtigt, men i 1. real dannede vi et korps af frivillige, som skulle hjlpe 1.-klasserne bedre p plads. I de frste par mneder hang vi ud med de sm i frikvartererne. Vi spillede fodbold og legede med dem og srgede for, at de ikke blev mobbet af 3.-4.-klasserne, som var de vrste over for dem'.
Alex Nyborgs bedste ven Knud var meget populr hos pigerne.
'Vi skrev sm breve til hinanden i vores kladdehfter, og mine frste erfaringer om sex gjorde jeg via Knud, for det hele gik ud p at pumpe ham for oplysninger'.
Var du lige s populr hos pigerne som Knud?
'Jeg var god som ven. Men jeg scorede med forsinkelse. Det var sdan en taktik, jeg udviklede. For jeg var klart den bedste af drengene til at skrive krestebreve, s jeg skrev en masse breve for de andre. Efterhnden som jeg blev lidt ldre, blev det sdan, at nr Knud eller en af de andre droppede en pige, s var det mig, der havde den trstende skulder. Og s kunne man score p den konto. Gennem hele mit liv har jeg nok vret bedst til at snakke mig i bukserne p pigerne', griner han.
Fri seksualundervisning
For snart ti r siden blev Alex Nyborg vrt p radioprogrammet 'Erotica'. Her kunne lytterne stille sprgsml om eller fortlle om deres erfaringer med sex. Fem r senere, da 'Erotica' blev taget af plakaten, udgav Alex Nyborg 'Tnd lyset', som er en bog om sex henvendt til unge. Her tager han udgangspunkt i sine egne erfaringer. Han har siden holdt foredrag p adskillige gymnasier og uddannelsesinstitutioner og fortller stolt, at deltagelsesprocenten har slet rekorder, uanset hvor han har vret.
Savnede du selv at have en voksen at tale med om sex, eller havde du nok i Knud?
'Sdan husker jeg det ikke. Vi havde vores skoleinspektr til seksualundervisning, og han var meget fri. Han var enormt god til at aflive myter og var ikke bange for at bruge sig selv som eksempel. Der gik en myte om, at sugemrker var krftfremkaldende. Den aflivede han ved at sige, at hvis de var det, ville hans kone vre dd for lnge siden. Det er ikke hjemmefra, jeg har fet min benhed omkring sex. Mine forldre var ikke seksualforskrkkede, men det var ikke noget, vi snakkede om'.
'Mine yndlingslrere var Inge-Lise, vores klasselrer, som vi havde i dansk, og s min matematiklrer, selvom jeg hadede matematik. Jeg fattede aldrig, hvorfor det var s vigtigt at have matematik. I det hele taget tal . . .', siger han og ryster grinende p hovedet.
'Men samtidig var han virkelig god. Han hankede op i mig til slut i 3. real, hvor jeg var enormt skoletrt og ikke orkede mere. Han sagde, at nu mtte jeg tage mig sammen, for nu var det til at se en ende p det, og at det var idiotisk at delgge det hele nu, hvor der kun var et halvt r tilbage. S det er primrt de to lrere, der har formet mig. Vi fik dem begge i 5. klasse, og vi havde dem, helt til vi gik ud af skolen. Det er alligevel mange r af ens liv'.
'Jeg husker ogs min engelsklrer, fordi engelsk var mit yndlingsfag. Jeg har, helt fra jeg var lille, vret vild med musik, og det var fedt at kunne forst, hvad de sang. Samtidig brugte min engelsklrer meget musik i undervisningen, s jeg fik jnene op for, at man sagtens kan tilegne sig viden gennem musik.
Min far begyndte at lre engelsk, inden jeg fik det i skolen, og vi sad sommetider og hyggede os med hans engelskbger. S da vi fik engelsk i skolen, var jeg et lille skridt foran de andre. Jeg tror, det er det eneste fag, hvor jeg nogensinde har vret bedst i klassen, s det er mske ogs grunden til, at jeg syntes, det var sjovt'.
'Der er ingen tvivl om, at min skolegang har prget mig meget, og jeg er taknemmelig over at vre vokset op et sted, hvor der var s frie rammer. Jeg har altid syntes, at det er vigtigt at gre sig klogere og at uddanne sig, men at det er mindre vigtigt, at man gr det inden for et system. Hvis du brnder for noget, s forflg det og srg for at blive god til det.
Det tror jeg er grundlagt i skolen, fordi der var s forholdsvis frit. Det har selvflgelig ogs meget at gre med de lrere, jeg har haft. Det var jo tydeligt for enhver, at det var nemmere at komme ud af det med de unge lrere end med de ldre. Man fik mere ud af deres undervisning, fordi de var noget lsere i det end de gamle stramme'.
Er unge i dag anderledes, end du var?
'De er mere mlrettede, det kan man sagtens mrke. Der var en lang periode, hvor de lignede mine klassekammerater p grund af moden, men de var meget mere tjekkede end dem. Nr man mder dem p festivaler, falder de omkuld, nr de har drukket sig fra sans og samling. Men nr det s bliver mandag, eller ferien er slut, s er de mlrettede igen.
Og det er meget forskelligt fra dengang. Der var nogle f mlrettede, men ellers flagrede man lidt og ville det ene eller det andet. For nylig mdte jeg en af mine gamle klassekammerater, som fortrd, at han havde vret s mlrettet. Han sad med tre kbmandsbutikker, som ikke gik s godt, og han fortrd, at han ikke havde haft det lidt sjovere'.
Er det drligt, at unge i dag er s mlrettede?
'Jamen de er jo tvunget til at vre det. Jeg kan bare ikke s godt lide det pres, der bliver lagt p dem. Man fr fornemmelsen af, at hvis man ikke ved, hvad man vil, er man totalt kikset. Og den kber jeg ikke. Min egen oplevelse er, at der er mange muligheder, hvis du dog srger for at blive god til et eller andet. Det kan vre nok s perifert, men g efter det, der optager dig fuldt og helt. Jeg har set masser af eksempler p, at det kan fungere.
Man kan jo senere finde ud af, hvad man vil med sit liv. Jeg er for eksempel ikke uddannet journalist og er nrmest faldet ind i journalistikken. S nr jeg har forsgt at blive klogere og bedre, har jeg vret meget egoistisk og er get efter de ting, som jeg selv syntes var interessante. Det har gjort mig til en mere sikker og bedre formidler p lige prcis de omrder og en katastrofal formidler p andre omrder'.
P et tidspunkt i sin skoletid ville Alex Nyborg gerne vre lrer. Mske, som han selv siger, fordi han gerne ville optrde. Han mener, at det ville have vret naturligt for ham at tage en boglig uddannelse, men han gjorde det aldrig.
'Nr jeg ser tilbage nu, kan jeg jo roligt sige, at jeg ikke fortryder. Men jeg havde komplekser i mange r. I virkeligheden gik de ikke s meget ud p, at jeg ikke havde get i gymnasiet, men at jeg flte, at jeg havde spildt en chance, fordi det ville have vret helt naturligt for mig at tage en boglig uddannelse. Og at jeg nok burde have taget n.
Det betd, at jeg i nogle r havde komplekser over for uddannede journalister, og nr jeg var i selskab med akademikere. Det hnger selvflgelig sammen med, at jeg er blevet ldre, men jeg har fundet ud af, at den skole, jeg gik i, ikke var s vrst endda. Og jeg har set akademikere, der var s forkvaklede som mennesker, at de ikke engang kunne finde ud af at give deres bedste ven et knus. Og s m jeg tilst, at jeg foretrkker min mde. Jeg har ikke de komplekser mere overhovedet. Tvrtimod'.
Tror du, at folks skolegang prger dem mere, end de umiddelbart tror?
'Helt sikkert. Det har vret et chok for mig at finde ud af, hvor heldig jeg har vret med mine lrere. Nr jeg har vret ude og holde foredrag og har mdt lrerne, har jeg vret rystet over, hvor langt nogle af dem har vret fra deres elever. Hvordan kan man vre lrer sdan et sted og s ikke ane, hvad der fylder de unge? Der er ingen tvivl om, at det har masser at sige. Og jeg takker min skaber for, at jeg har vret s heldig i skolen'.